Brochure

Historie

Fontænehuset Frederikshavn startede op den 1. september 2010 og åbnede dørene for medlemmer 1. november


 

Fontænehuset Frederikshavn

Fontænehusmodellen tager udgangspunkt i, at trivsel og vækst fremmes af, at den enkelte oplever at være ventet, ønsket og nødvendig.

Fontænehuset drives af medlemmer og medarbejdere i et ligeværdigt samarbejde, således at man som medlem er involveret i alle aspekter i driften af huset.

Alle beslutninger vedrørende dagligdagen bliver taget på møder, der er fælles for medlemmer og medarbejdere.

Dagligdagen følger en fast struktur, og arbejdet er organiseret i enheder.
De faste enheder beskæftiger sig med kontor-, køkken- og pedelarbejde.

Hertil kommer mere projektorienterede arbejdsformer, samt arbejde relateret til det enkelte medlems eventuelle uddannelses- og beskæftigelsesforløb.

 

Fontænehuset er et klubhus og en arbejdsplads.
Det er vigtigt, at de medlemmer der ønsker at komme i gang med uddannelse og/eller arbejde, får den nødvendig opbakning.

Vi gør derfor meget ud af at skabe gode samarbejdsrelationer til uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, og laver konkrete aftaler om bogstøtte og overgangsarbejde.

Fælles for alle vores aktiviteter er, at de skal være en del af en meningsfuld dagligdag og være med til at skabe gode sociale relationer.

Idégrundlaget for Fontænehuset Frederikshavn er det samme, som de øvrige Fontænehuse rundt omkring i Danmark og resten af verden.
Du kan evt. læse mere om Fontænehusene på www.fhdk.dk