Klubhusmodellen

''De Internationale Retningslinjer for Klubhuse’'

Er et sæt etiske regler for alle klubhuse i verden. Der sættes på den måde en standard for, hvad et klubhus er og skal leve op til. Retningslinjerne er en kvalitetssikring der anvendes i forbindelse med certificering og akkreditering. I forordet til retningslinjerne beskrives det på denne måde:

”De Internationale Retningslinjer for Klubhuse, som hele det verdensomspændende klubhusfællesskab er enige i, definerer klubhusenes rehabiliteringsmodel. Principperne, som er udtrykt i disse retningslinjer, er grundlaget for klubhusorganisationens succes med at hjælpe mennesker med sindslidelser til at undgå hospitalsindlæggelser og klare sig selv socialt, økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Retningslinjerne tjener også som en erklæring om rettigheder for medlemmer og etiske regler for medarbejdere, bestyrelser og administratorer. Retningslinjerne skal være en garanti for, at et klubhus er et sted, hvor man respekterer medlemmerne og hvor de tilbydes nye muligheder.”

Der er 36 retningslinjer, delt op under overskrifterne:

·         Medlemskab

·         Indbyrdes relationer/forhold

·         Fysiske rammer

·         Den arbejdsstrukturerede dag (dagsprogrammet)

·         Arbejde/uddannelse

·         Klubhusets funktioner

·         Finansiering, ledelse og administration.

Retningslinjerne revideres hvert andet år, i et samarbejde mellem klubhusene og det internationale center for klubhus udvikling (ICCD). Retningslinjerne er især udsprunget af amerikanske sociale forhold, men driftsvilkår og den rolle klubhusene spiller i de enkelte lande, er både socialt og samfundsmæssigt forskellige. Der er stor forskel på en privat og selvejende drift af Fountain House i New York og de aftaler om drift, som et flertal af de danske huse har indgået, der fx gør dem til en del af en regional eller kommunal vifte af sociale tilbud til mennesker med sindslidelser. Det er derfor nødvendigt og heldigvis også muligt, med en vis tilpasning af retningslinjerne i forhold til de faktuelle vilkår og muligheder i de forskellige lande.

 

Medlemskab

Et medlem kan defineres som: nogen der tilhører en bestemt gruppe og et medlemskab som at være formelt medlem af en gruppe eller organisation. Klubhusmodellen anvender bevidst terminologien for at understrege, at den enkelte tilhører et fællesskab som man selv har valgt.

I de internationale retningslinjer er det en pointe, at medlemskabet af et fontænehus er frivilligt og uden tidsbegrænsning. Det pointeres at det er klubhuset selv, der står for optagelsen af nye medlemmer og at medlemskabet er åbent for enhver, der har eller har haft en længerevarende sindslidelse uden skelnen til diagnose eller funktionsniveau, dog bortset fra personer, der udgør en væsentlig trussel mod trygheden og fællesskabet. Alle medlemmer har lige adgang til alle klubhusets tilbud og har ret til øjeblikkeligt at vende tilbage, uanset længden af et fravær.

Retningslinjerne er tilpasset de politiske og sociale forhold i Danmark. Det vil fx sige at det ikke er alle huse, der alene står for optagelsen af nye medlemmer. Det foregår i forskellige former for samarbejde med hospitals- og socialsektoren, men fortsat med en afgørende indflydelse fra de enkelte huse og med frivillighed som bærende princip.

Medlemmerne vælger selv den måde, de vil bruge huset på og hvilken medarbejder, de vil arbejde sammen med og der anvendes ikke aftaler, kontrakter, skemaer eller regler, der tvinger medlemmer til at deltage. Medlemmerne deltager efter eget valg i udarbejdelsen af skrivelser, der afspejler deres deltagelse i klubhuset og alle sådanne skrivelser underskrives af både medlem og medarbejder.

Endelig sørger klubhuset for en effektiv kontakt til medlemmer, der ikke møder, som måske er ved at isolere sig eller i en periode er indlagt.

Retningslinjerne omkring medlemskab understreger, at de enkelte medlemmer i et ligeværdigt samarbejde med andre medlemmer og medarbejdere, er medansvarlige og nødvendige for at drive klubhuset. Det medvirker til at skabe en tryg ramme for en meningsfuld dagligdag, socialt samvær, kompetenceudvikling og erhvervsrettet optræning.

At et medlemskab af et fontænehus er noget særligt og vigtigt for medlemmerne, understreges også af, at det uden for fontænehus regi er relativt sjældent at mennesker med en sindslidelse søger ind i det almindelige foreningsliv. Sindslidende kan på lige fod med andre blive medlemmer, men alligevel er der ret få i idrætsforeninger, partiforeninger, kunstforeninger, osv.

Det er der flere årsager til. For nogle er den fysiske afstand og tilgængelighed det største problem. For andre er oplevelsen af at føle sig udenfor det største problem. Det kan reelt også være svært at blive accepteret på lige fod med andre medlemmer – hvis man fx ser anderledes ud, har en anden adfærds eller taler på en anden måde end de fleste.

Som medlem i et fontænehus er der, udover deltagelse i dagsprogrammet og uanset hvad medlemmerne i øvrigt beskæftiger sig med, tilbud om at komme i huset efter ønske og deltage i fx fritidstilbud og sociale aktiviteter. Tilbud om deltagelse i fritidstilbud og sociale aktiviteter afhænger af, hvad der er interesse for blandt medlemmerne. Nogle har fælles spisning hver uge eller hver måned og alle huse arrangerer fælles ture og ferier.

Medlemskab i et Fountain House varer så længe medlemmet ønsker det - i princippet er det livsvarigt. Man kan arbejde uden for huset, og stadig have tilknytning til klubhuset, hvis man har brug for det. Her er der nogen, der kender én, og her er et sted at vende tilbage til. For de fleste er det vigtigt, at de efter en sygdomsperiode ikke står uden netværk, ligesom det er vigtigt at kunne komme i perioder, hvor man er syg og ikke kan udføre så meget arbejde. Princippet er at man gør hvad man kan, og at man altid kan noget, uanset hvordan man har det.

 

Indbyrdes relationer og forhold

Det er et grundlæggende princip i `Fountain House modellen´, at den bygger på ligeværdighed, åbenhed og medindflydelse samt brug af og udvikling af medlemmers ressourcer. Medlemmer og medarbejdere deltager fælles i et samarbejde om den daglige drift af klubhuset, herunder at vælge bestyrelse, administrere, ansætte medarbejdere, købe ind, tage imod gæster, formidling m.v.

Alle klubhusmøder er derfor åbne for både medlemmer og medarbejdere, og der afholdes ingen formelle møder for medlemmer alene, eller medarbejdere alene, hvor der tages beslutninger vedrørende huset, og hvor medlemsforhold er på dagsordenen.

Det princip er i højsædet i alle huse, især er der stor opmærksomhed på det, man i en brugerorganisering har formuleret som ”intet om os - uden os”, nemlig at der ikke må foregå noget principielt, vigtigt eller af personlig betydning, bag om ryggen på medlemmerne. Det betyder ikke, at der er medlemmer der ønsker at deltage i alle møder. Til tider er dele af administration og personaleledelse som medlemmerne ikke ønsker at engagere sig i.

Medarbejderne har til tider behov for at mødes uden medlemmer om faglig sparring og personaleudvikling. Her er husene forskellige, men de fleste mener det er en nødvendig forudsætning for at kunne leve op de faglige krav.

Klubhusets medarbejderstab er tilstrækkelig til at engagere medlemmerne i klubhusarbejdet, men ikke større end at ansvarsområderne kun kan varetages med medlemsdeltagelse. Medarbejdernormeringen er med andre ord så lav, at det er umuligt for medarbejderne alene at varetage det daglige arbejde. Det giver medlemmerne en afgørende betydning, at huset kun kan eksistere i kraft af deres tilstedeværelse og aktive indsats.

Det kalder på engagement og generalistfærdigheder hos medarbejdere, at være inde i alle aspekter af arbejdet i et klubhus. Arbejdets udgangspunkt er rotation, mobilitet og omstillingsparathed. I forhold til mere specialiserede vidensområder, fx i relation til lovgivning og arbejdsmarkedsforhold og i forhold til håndværksmæssige kompetencer som enhedsmedarbejder1, er der dog alligevel medarbejdere med særlige kompetencer, da der ofte er konkrete behov der skal dækkes.

Medarbejdernes funktioner er i almindelighed generelle. Alle medarbejdere har ansvar for overgangsarbejde2, boprogram3, aften- og weekendarbejde, feriearrangementer samt arbejdet i enhederne. Medarbejderne har principielt deres primære arbejdstid og dermed deres arbejdsmæssige fokus i klubhuset.

Modellen lægger op til, at det er vigtigt at gøre arbejdet sammen, at der ikke er brug for specialister på de forskellige områder, men mere er brug for at medarbejdere og medlemmer kan støtte, råde og vejlede hinanden i, at udnytte de ressourcer - de måske har glemt - de har.

Det betyder ikke, at man som medlem ikke kan træne i et bestemt område inden for klubhusets rammer og funktion, hvis man fx ønsker at komme på arbejdsmarkedet i en bestemt funktion, indgås der aftaler om, at man i en periode opøver de færdigheder, der kræves for at kunne bestride et sådant job.

De åbne fora og procedurer, gør det muligt for medlemmer og medarbejdere at have indflydelse og deltage aktivt i beslutningsprocesser der sædvanligvis afgøres ved konsensus. Deltagelse i beslutningsprocesser og dagsprogram opbygger ansvarlighed og evner til at indgå i sociale sammenhænge. Det enkelte medlem får mulighed for at dygtiggøre sig, vedkommende kan øve sig i at møde til tiden og om fornødent melde afbud, pågældende kan øge opmærksomheden på at se præsentabel ud og passe sin personlige hygiejne, han/hun kan opøve sin koncentrationsevne og sit mod til at tage initiativer. Medlemmet bliver med andre ord inspireret og støttet til at turde genindtræde i en aktiv tilværelse.

 

Dagprogram

At stræbe efter og udføre erhvervsarbejde, er en udviklende og reintegrerende kraft i ethvert menneskes liv. Derfor er den arbejdsstrukturerede dag en central bestanddel I Fountain House modellen. Det daglige arbejde i et klubhus er tilrettelagt med henblik på, at støtte medlemmerne i at genvinde deres selvværd, selvtillid og en meningsfuld tilværelse.

Som medlem deltager man i de daglige arbejdsopgaver i huset. Grundsynspunktet er, at alle er i besiddelse af ressourcer, som bringes til anvendelse både af hensyn til huset og til den enkelte. Opmærksomheden rettes mod det, man kan frem for det, man ikke kan. Det er ligegyldigt, om man har en psykiatrisk diagnose, man kan noget alligevel. Med det udgangspunkt er der optimale betingelser for at den enkelte kan udvikle sig, både arbejdsmæssigt og socialt.

Det arbejde der udføres i et klubhus bidrager udelukkende til driften og udviklingen af huset. Der arbejdes ikke for udenforstående personer eller virksomheder, hvad enten det er mod betaling eller ej. Medlemmer får ikke betaling for deres arbejde i huset, og der eksisterer ingen interne belønningssystemer.

Når man arbejder, gør man ikke kun tingene for sin egen skyld. Man gør også noget, der kan være til gavn og glæde for andre. Herved får man betydning og identitet, fordi det man foretager sig, rækker ud over en selv. Man bliver en del af et større socialt fællesskab, og det har stor betydning for ens selvværd, selvtillid og selvopfattelse.

Dagligdagen i et klubhus er struktureret som en arbejdsplads. Der er åbent mindst 5 dage om ugen og dagprogrammet svarer tidsmæssigt til en typisk arbejdsdag. Arbejdet er organiseret i enheder, som hver især har tilstrækkeligt med medarbejdere, medlemmer og meningsfyldte arbejdsopgaver, til at opretholde en hel og engagerende arbejdsdag. Der afholdes enhedsmøder, med henblik på, at udvikle såvel fællesskabsfølelse som, at organisere og planlægge dagens arbejde.

Nogle enheder/opgaver går igen i alle huse, fx administration, information, køkken, rengøring og vedligeholdelse. Andre opgaver er forskellige og afhænger af, hvilket klubhus man kommer til. Der kan fx være tale om gartneri, landbrug eller IT. Medlemmerne vælger selv, hvilke opgaver de har lyst og ressourcer til at varetage. Man behøver ikke at have ressourcerne i forvejen, de udvikles gennem arbejdet.

Der er ikke altid en ledig plads i alles ønske-enhed. Hvis et nyt medlem ønsker at blive medlem af fx kontorenheden – og der først bliver en ledig plads i køkkenenheden, får vedkommende mulighed for at få en plads i køkkenet, indtil der bliver plads på kontoret. Et medlem kan komme til at deltage i alle klubhusets aktiviteter, herunder administration, forskning, indmeldelse, introduktion af nye medlemmer, medlemskontakt, ansættelse, træning og evaluering af medarbejdere samt PR, formidling og evaluering af husets aktiviteter.

Når et nyt medlem starter i et Fountain House bistår mere erfarne medlemmer, det nye medlem, både praktisk i huset men også med de arbejdsopgaver der forefindes. Der er erfaring for, at dagligdagen fungerer bedst, når den enkelte tilhører en bestemt enhed. Det skaber tryghed når medlemmet hjemmefra ved hvad dagen vil bringe, hvilke arbejdsopgaver der kan byde sig og hvem man arbejder sammen med.

 

Arbejde

Et valgslogan fra et opportunistisk indslag i dansk politik – ’De bevidst arbejdssky elementer’ - lød: ’Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge’. Det vakte en vis forargelse og en vis jubel, men der kan faktisk være et helende element i at arbejde.

Retten til et arbejde er også indskrevet i Artikel nr. 23 i de Forenede Nationers deklaration om menneskerettigheder: ’alle har en ret til arbejde, til frit valg af ansættelse, til retfærdige og gode arbejdsbetingelser og til beskyttelse mod arbejdsløshed.’

Ud fra et arbejdsmæssigt synspunkt kan der være mange årsager til at komme i et Fountain House. Nogle kommer som førtidspensionister, fordi de søger et aktivt liv sammen med andre og måske også et skånejob uden for klubhuset. Andre kommer fordi de er ledige, med henblik på at komme i arbejde eller uddannelse. De kan være modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge eller understøttelse. Som arbejdsløs kan man få hjælp til afklaring, opkvalificering, virksomhedspraktik og opfølgning i forhold til arbejde eller pension. De der ikke kan klare en fuld arbejdstid, har mulighed for at komme i fleksjob.

Mange offentlige og private virksomheder tager et socialt ansvar, ved at engagere sig i arbejdsfastholdelse af syge og sårbare medarbejdere. Det er både udviklende og berigende for organisationen som helhed. Arbejdspladsen får positive sidegevinster, når der åbnes op for mennesker med anderledes arbejds- og livserfaringer. Gevinsten er ofte mere tilfredse medarbejdere, et bedre image i omverdenen, større social rummelighed og socialt engagement som en del af virksomhedskulturen. Det giver tryghed og forøger i mange tilfælde virksomhedens udbytte i mere end en forstand.

Klubhuse skaffer ikke arbejde til medlemmerne ved at etablere erhvervsarbejde i husene, særskilte klubhusentrepriser eller beskyttede værksteder. Der etableres heller ikke ’overgangsarbejde’ i klubhuse, da det netop er en pointe, at det skal være en træning til - og på - det ordinære arbejdsmarked. Klubhuset bistår med andre ord medlemmerne i, at skaffe sig, bevare og bedre vilkårene i deres eget arbejde.

Overgangsarbejde er et tilbud om afprøvning af egne arbejdsmæssige færdigheder på det private eller offentlige arbejdsmarked. Det drejer sig om halvdagsarbejde af 6-9 måneders varighed til normal løn som arbejdsgiveren udbetaler direkte til medlemmet. En medarbejder fra klubhuset gennemprøver jobbet på forhånd og laver en arbejdsbeskrivelse. Medarbejderen fungerer som mentor, oplærer medlemmet i jobbet og bliver på arbejdspladsen indtil medlemmet føler sig sikker. Medarbejderen støtter medlemmet kontinuerligt efter behov, og i tilfælde af sygdom tilbyder klubhuset, at et andet medlem eller en medarbejder træder til som vikar, så arbejdsgiveren altid er garanteret at arbejdet bliver udført.

Ved overgangsarbejde er betingelserne ens for medlemmet og de øvrige ansatte på arbejdspladsen. Der tages ikke specielle hensyn, medlemmet bliver behandlet ligeværdigt med kollegerne. Medlemmet kan dermed afprøve sig selv under normale arbejdsmarkedsbetingelser, og finde ud af sin parathed til at komme på arbejdsmarkedet under en eller anden form.
Overgangsarbejde omfatter et bredt spektrum af forskellige jobs, så flere medlemmer kan få erfaring med at arbejde uden for huset. Det vigtigste er ofte tilvænning til en almindelig arbejdspladskultur og social omgang med kollegaer. Det rigtige "match" mellem medlem og arbejdsplads er derfor afgørende for et vellykket forløb. En god forberedelse af både virksomhed og medlem er vigtig, med udgangspunkt i medlemmets og den konkrete arbejdsplads vilkår og behov.

De internationale retningslinjer lægger vægt på 4 vilkår for overgangsarbejde:
1. Tidsbegrænsning.
2. At klubhuset har væsentlig indflydelse på hvem der kan komme i jobbet.
3. Huset yder støtte til medlemmet mens arbejdet står på.
4. Der betales almindelig løn af arbejdsgiveren.

Det er ofte forholdsvis nemt at opfylde de 3 første vilkår, mens de danske arbejdsmarkedsordninger ikke altid gør det muligt at efterleve det sidste. Det er ikke alle klubhuse der har aftaler om overgangsarbejde, da det kan være vanskeligt, at oversætte de amerikansk inspirerede retningslinjer for overgangarbejde til dansk lovgivning og danske vilkår. Overgangsarbejde er derfor genstand for fortolkning og løbende diskussion inden for klubhusverdenen.

Selv om et medlem aflønnes direkte af arbejdspladsen, er lønnen ofte finansieret gennem en forrevalidering eller lign. og dermed udgiftsneutral for arbejdsgiveren. Klubhuset varetager samarbejdet med de sociale myndigheder, da medlem og klubhusmedarbejder informerer de relevante myndigheder om alle forhold der vedrører ansættelsen, samt varetager administration og koordination i forbindelse med sagsbehandling.

Et medlem der kommer i beskæftigelse via et klubhus, er som regel motiveret, engageret og fleksibel, da det er vedkommendes eget ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forud for en ansættelse tilrettelægger nogle huse en for-træning, eventuelt i samarbejde med den enkelte arbejdsplads.

Den klubhusmedarbejder der fungerer som mentor er kontaktperson for både arbejdsplads og medlem og støtter under hele forløbet medlemmet efter behov. Arbejdspladsen udpeger ligeledes en kontaktperson. Og de tre parter mødes jævnligt - evaluerer hvordan det går og regulerer eller ændrer forskellige forhold efter behov. I den første periode besøges/kontaktes arbejdspladsen ret ofte, hvorefter hyppigheden gradvist reduceres. Al kontakt mellem medarbejder og arbejdsplads sker med medlemmets deltagelse eller accept.

Mange har brug for at få afprøvet interesser og muligheder uden for klubhuset, før de er parate til at vælge, hvad de kan og vil. Løsningen kan være at komme i praktik på en virksomhed, som klubhuset samarbejder med i forvejen, eller på en virksomhed, medlemmet selv finder frem til. Virksomhedspraktik gennemføres og aflønnes i henhold til de gældende regler og aftaler.

Ved alle former for midlertidige job, er der løbende kontakt mellem medlem, virksomhed, klubhus og sociale myndigheder. Medlemmer og medarbejdere informerer de relevante myndigheder om forhold, der vedrører medlemmets arbejds- og praktikforhold. Klubhuset fungerer som en mentor, der er til rådighed ved møder i virksomheder m.v. ligesom medlemmerne løbende kan søge støtte og rådgivning i det fællesskab og blandt de mennesker, de kender i Klubhuset.

Integration i et arbejds­fællesskab sker ikke pr. automatik, selv om et medlem midlertidigt eller varigt tilknyttes det ordinære arbejdsmarked. Det er en udfordring for både ledelse og medarbejdere og kræver en vis rummelighed, såvel fysisk, psykisk og socialt. Rummelig­hed afhænger dels af tolerance over for og viden om psykisk sårbarhed og dels af en fælles forståelse og klare retningslinjer for den enkeltes ansættelsesvilkår. Det kan derfor være vigtigt at inddrage tillidsrepræsentanter og samarbejdsfora, ligesom klubhusmedarbejderen spiller en vigtig rolle for den gensidige tryghed og som formidler af viden.

Medlemmer i varig beskæftigelse har fortsat adgang til klubhusets støtte og tilbud, inklusive støtte til at få offentlige ydelser, assistance vedrørende anskaffelse af bolig og assistance til kliniske, retslige, økonomiske og personlige spørgsmål, såvel som ret til at deltage i det sociale program om aftenen og i weekender.

 

Uddannelse

Det er fælles for medlemmer i et klubhus at der sker en gradvis genoptræning, såvel socialt som arbejds- og uddannelsesmæssigt. Målet for de medlemmer der ønsker det og kan det, er i nogle tilfælde at dygtiggøre sig inden for huset, ligesom det kan være hjælp til, at finde det job eller den uddannelse, man ønsker at gå videre med. Medlemmerne støttes i at påbegynde eller fastholde uddannelser og studier, ligesom man forsøger at undgå, at deres situation forværres.

Alle klubhuse tilbyder intern undervisning i almene, fx i EDB, musik, dansk, engelsk, regning, matematik eller i mere praktiske og kreative fag, ligesom der udgives nyhedsbreve, blade og aviser. Undervisningen finder sted med eksterne lærerkræfter eller i muligt omfang ved medlemmer eller personale. Nogle tilbyder på tværs af enhederne idræt til alle medlemmer. Nogle tilbyder kurser i `smal talk´ og andre har tilknyttet en lærer fra `Voksenspecialskolen´ som underviser og støtter medlemmerne i, at påbegynde og gennemføre uddannelsesforløb.

I København driver klubhuset en forening under lov om folke-oplysning. Med lærere udefra gennemfører den året rundt en række fagligt opkvalificerende kurser for medlemmerne. Undervisning i kreative fag er mest henlagt til tidspunkter uden for den arbejdsstrukturerede dag. Tegning - maling og musikaktiviteter er en del af fritidsprogrammet, der også kan omfatte åbent hus arrangementer, hvor medlemmer mødes til uformelt samvær.

Klubhusene bistår sine medlemmer med hjælp til uddannelses- eller studieforberedelse og støtter dem i at gennemføre en uddannelse eller et studie uden for huset. Medlemmerne støttes endvidere i, at nå deres uddannelses- og erhvervsrettede mål, via deltagelse i studieforberedende voksenundervisning uden for klubhuset.

Fountain House i København har et særligt tilbud om støtte til studerende med psykiske vanskeligheder, kaldet Bogstøtten4. Bogstøttens målgruppe er ikke alene mennesker med en egentlig psykisk lidelse, men er i lige så høj grad et forebyggende tilbud til mennesker med en psykosocial sårbarhed, der i risiko for at få en psykiatrisk diagnose.

Bogstøttens formål er, at støtte studerende til at komme videre med deres studier og at hjælpe de studerende der er i fare for at opgive deres uddannelse pga. psykiske vanskeligheder: dels til ikke at ophøre med deres uddannelse og dels på længere sigt, til at undgå længerevarende indlæggelse og eventuel førtidspensionering.

Bogstøtten er et ’uddannelsestiltag’, der sigter på at støtte den enkelte i sit studie eller at nå frem til en beslutning om at ændre et hidtidigt uddannelses- eller erhvervsønske. Formålet er dog i lige så høj grad, at bakke op om de studerendes velfærd såvel som deres sociale og daglige liv, ved bl.a. at bidrage til opbygning af et socialt netværk i og uden for Bogstøtten. En vigtig del af tilbuddet er vejledningssamtaler, når en studerende er kørt fast i et problem med studiet i særdeleshed, eller livet i almindelighed - sædvanligvis en blanding.

Tilbuddet i Bogstøtten omfatter blandt andet studievejledning, studieteknik, lektiehjælp, netværksgruppe og individuel pædagogisk vejledning og rådgivning. Der er adgang til studiefaciliteter i form af læserum og computeradgang samt socialt forum med uforpligtende samvær. Der er også mulighed for deltagelse i praktisk arbejde.

Bogstøtten fungerer endvidere som en særlig enhed, en arbejdsgruppe der skaber og vedligeholder rammerne for de studerende og for dem der arbejder i enheden. Gruppen består af medarbejdere og medlemmer der har erfaring med uddannelsessystemet. Enheden adskiller sig fra de øvrige ved, at de fleste medlemmer der kommer, primært følger deres studier.

Når medlemmer har planer om at påbegynde eller genoptage et studie, er Bogstøtten oplagt. I arbejdet vedligeholder og udvikler man studierelevante færdigheder. Man arbejder med: ekstern formidling i form af opdatering af hjemmeside og kontakt til samarbejdspartnere – intern formidling i form af husets blad og opslagstavler – administration af den undervisning der foregår i huset – sociale og praktiske opgaver – statistikker, rapporter og udviklingsplaner. Man deltager også i enhedsmøder, husmøder, optagelsessamtaler og medlemskontakt.

Alle klubhuse har et fritidsprogram og en række sociale arrangementer, der primært afvikles aftener og weekends. Endvidere lægges der vægt på at højtider fejres på selve dagen. Disse aktiviteter kan også have et studierelevant indhold, virke støttende i forhold til at gennemføre en uddannelse og i øvrigt spænde vidt i indhold - fra motionssvømning til fødselsdagsfester, lørdags-bal og ferieture.

  

Klubhusets funktioner

Et væsentligt forhold i klubhusenes muligheder og funktion er deres beliggenhed. Ifølge de internationale retningslinjer, bør klubhuse være beliggende på en måde der sikrer let adgang til offentlige transportmidler, både til og fra klubhuset og til overgangsarbejde.

Det er en kendt sag, at det kan vække folkelig, administrativ og politisk modstand, at ville etablere væresteder, aktivitetstilbud eller boliger til mennesker der skiller sig ud fra mængden. Når sådanne tilbud skal etableres har de fleste i princippet stor forståelse for, at der er et behov - måske bare ikke på de mest centrale og attraktive adresser.

Ofte ender en offentlig høringsfase om placering af et tilbud i en situation, hvor hensynet til forretningsdrivende og lokalbeboerne vejes op mod hensynet til den befolkningsgruppe, der har behov for et tilbud. Her har de stærke samfundsgrupper generelt de bedste demokratiske vilkår, hvorimod de svage grupper ofte har sværere ved at råbe beslutningstagerne op.

I en erkendelse af, at den optimale fysiske placering af et klubhus, ikke altid er mulig at opnå, peger de internationale retningslinjer på, at klubhusene må skaffe eller arrangere gode alternativer.

Nogle af de danske initiativtagere til placering af klubhuse, kan i høj grad tale med om vaskeligheder ved en ideel placering. De har haft langvarige og vanskelige forhandlinger for overhovedet at få et sted - har måttet gennemgå omfattende renoveringer og ombygninger for at gøre husene egnet til formålet og oplever også begrænset adgang til offentlige transportmidler. Det har fx klubhuset i Hundborg ved Thisted, Enggården, måttet tage konsekvensen af. Enggården ligger langt fra offentlig transport, og gården har derfor måttet anskaffe en bil, og lader det indgå i dagligdagen at hente og bringe medlemmer fra Thisted og Snedsted.

En anden præcisering i retningslinjerne er, at klubhuse ikke må indeholde psykiatriske ambulatorier, dagshospitalsvirksomhed eller terapitilbud. Det kan forekomme lidt bagvendt i forhold til den aktuelle diskussion om, at der mangler sammenhæng i tilbuddene til mennesker med forskellige former for psykosociale vanskeligheder. Motivationen for at foretage denne præcisering er imidlertid, at sikre klubhusmodellens menneskesyn, medlemsskare og dagsprogram, så en mere behandlingsorienteret tankegang ikke kommer til at præge indholdet.

Kontakt til offentlige myndigheder kan forekomme det enkelte medlem at være en uoverkommelig barriere at skulle klare alene. Medlemmer og medarbejdere bistår derfor medlemmerne i forhold til offentlige tilbud, herunder hjælp til at søge bolig, medicinsk og psykologisk behandling samt behandling for eventuelle misbrugsproblemer. Klubhuset kan ikke løse alle medlemmernes problemer, men støtter dem til at få den relevante og fornødne behandling og sagsbehandling.

I klubhusmodellen har man principielt også et boprogram, hvilket indebærer at hjælpe medlemmer til en tryg og passende bolig - til en rimelig pris. Baggrunden er, at mennesker med psykosociale vanskeligheder er sårbare på boligmarkedet: Dels er de er i fare for at miste deres bolig, hvis økonomien smuldrer en periode - dels er tolerancen over særlige mennesker ofte lille i almene boligområder og dels er det svært at finde en bolig i det hele taget - især en bolig hvor man er tryg og trives.

Sociale boformer, som der i lovgivningsmæssig forstand ofte vil være tale om efter danske forhold, omfatter en række forskellige typer: ejerboliger, selvstændige udlejningsboliger, grupper af selvstændige boliger med fælles rum eller en fælles bolig, værelser i en- og flerfamiliehuse (villaer og rækkehuse), skæve boliger eller mere institutionspræget byggeri. Nogle bor alene, andre i kollektiv eller i bofællesskab, andre igen på mere midlertidige vilkår og i døgntilbud. Den støtte beboerne modtager er mangeartet, fra døgndækning af personale til mulighed for at tilkalde hjælp, når der indimellem er brug for det.

Væsentlige elementer i en social boform er: Beboerne selv, deres ønsker, formåen og adfærd, boligens fysiske udformning, ejer- og lejeformer, omfanget af sociale støtte samt den visitering der sker til boformen.

Sociale boformer har et vist sammenfald med de internationale retningslinjers boprogram. De danske klubhuse samarbejder derfor primært med socialpsykiatrien om medlemmernes boligsituation og støttebehov. De enkelte huse kan kun vanskeligt etablerer deres egne boformer, og i Danmark er det udelukkende Enggården som direkte rummer boliger til medlemmerne. I samarbejde med socialpsykiatrien kan husene imidlertid understrege en række intentioner for medlemmernes boligsituation: Medlemmer og medarbejdere er fælles om driften af boligerne – medlemmer bor der efter eget ønske – medlemmerne vælger lokalitet og bofæller – boformerne etableres og drives i overensstemmelse med den øvrige klubhuskultur - graden af bo-støtte svarer til medlemmets skiftende behov - medlemmer og medarbejdere holder aktiv kontakt til medlemmet, med henblik på at hun/han kan bevare sin bolig, især under indlæggelser.

 

Finansiering, ledelse og administration

De fleste danske klubhuse er selvejende institutioner eller fonde, med egne medlemmer, medarbejdere, bestyrelser og støtteforeninger. De fleste huse er etableret efter Bistandslovens bestemmelser og er siden fortsat under Servicelovens § 88, om aktivitets- og samværstilbud.

Klubhusene arbejder på, at opnå anerkendelse og støtte fra offentlige social- og sundhedsmyndigheder og skal som minimum være i besiddelse af alle for driften nødvendige bemyndigelser. Klubhusene har deres eget budget, som er godkendt af bestyrelser eller råd og som kontrolleres i løbet af et regnskabsår.

Bestyrelserne for de enkelte huse er uafhængige, er selvsupplerende og arbejder ulønnet. De er typisk sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, den sociale sektor, psykiatrien samt medarbejdere og medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne er henholdsvis personligt udpegede og repræsentative for deres respektive organisation og baglande. Den fælles bestræbelse er, at de tilfører klubhuset og bestyrelsen knowhow og indflydelse.

Klubhusene tilstræber at have en uafhængig bestyrelse eller - hvis huset er en del af en anden instans - et særligt råd af centralt placerede personer, der kan sørge for støtte til og accept af klubhuset i skattemæssig, juridisk og lovgivningsmæssig henseende, samt i relation til brugergrupper og lokalsamfund. De typiske bestyrelsesopgaver er bl.a. budget og regnskab, lønpolitik, årsplaner og strategiske mål for udvikling.

Ansvaret for husets drift ligger hos medarbejdere og medlemmer og i sidste instans hos den daglige leder. Det er centralt i ledelsesansvaret, at inddrage medarbejdere og medlemmer i alle aspekter af husets drift. Klubhuset bygger på en demokratisk beslutningskultur, hvor der i åben dialog træffes bestemmelse om, hvordan dagligdagen organiseres og opgaverne løses.

Eksempler på redskaber i den kultur er:

·         Ugentlige fælles husmøder, som afgør alle væsentlige spørgsmål vedrørende husets drift og mål.

·         Planlægningsmøder med repræsentanter fra alle enheder, der træffer de nødvendige beslutninger omkring afvikling af arbejdsugen.

·         Daglige møder i enhederne, der inden for deres egne rammer beslutter arbejdets organisering og prioritering.

·         Nedsatte udvalg og grupper hvor medlemmer og medarbejdere varetager særlige opgaver og forbereder beslutningsforslag, fx i form af budgetudvalg, byggeudvalg, klubhusudvalg, kunstudvalg eller aktivitets- og kulturudvalg.

·         Ad hoc udvalg, fx festudvalg – undervisningsudvalg – internationalt udvalg - træningsudvalg – eksternt samarbejdsudvalg og mange flere.

Klubhusene evaluerer løbende deres egen effektivitet. Det gøres på forskellige måder og på mange niveauer. På medlemsniveau gennemføres løbende udviklingssamtaler mellem medlemmer og deres kontaktperson. Der foretages revision af individuelle mål og reflekteres over om medlemmet får det fulde udbytte af huset mm. Der foregår endvidere løbende målformulering i de enkelte huse og i de enkelte enheder. Opfyldelse af mål dokumenteres løbende via en række, til formålet udviklede redskaber, og afrapporteres i virksomhedsregnskaber, årsrapporter og indberetninger samt i de særlige klubhusredskaber som er udviklet i forbindelse med træning og certificering.

Selv om klubhusene har deres eget samarbejde og koncept, er det af stor betydning, at de opsøger og opretholder gode forbindelser til brugerorganisationer, pårørende og andre organisationer inden for social- og sundhedsområde. Det er der mange gode eksempler på i de danske huse både overordnet og i mindre målestok.

Det faglige miljø i et klubhus stiller store krav til medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. Relationen mellem medlem og medarbejder er præget af ligeværdighed og arbejdsfællesskab. Medarbejderens opgave er, at fungere som katalysator for medlemmets evner, mod og lyst til at nyttiggøre sig, ligesom medarbejdere skal være bærer af kontinuitet, overblik og nærvær. Det er en særlig socialfaglig disciplin at være en god klubhusmedarbejder og udvælgelsen af nye medarbejdere, påhviler både medlemmer og medarbejdere. For at tiltrække dygtige medarbejdere er deres lønninger derfor konkurrencedygtige med lønninger inden for det socialpsykiatriske arbejdsfelt.

Alle danske klubhuse har en Støtteforening. De har til formål at støtte medlemmer i aktiviteter, som der ikke er muligheder for i den daglige drift. Det kan være kurser, uddannelse, rejser, højskoleophold og sociale arrangementer, ekskursioner m.v. Ligesom Støtteforeningen har til formål at inddrage pårørende og andre i det sociale liv omkring husene og dermed give dem en folkelig og politisk legitimitet. Støtteforeningerne er for medlemmer, pårørende, venner af husene og medarbejdere.